Private Kurser/Sejlundervisning

Alle vores kurser kan bookes som private kurser.

På den måde kan i få undervisning hos jer selv, eller hos os, alene eller i en lille sluttet kreds, hvor i alle kender hinanden.

Mange familier/vennegrupper vælger denne løsning.

Send os en e-mail hvis i er interesseret i et sådant setup.

Lige som kurserne udbydes som private kurser, kan man booke privat sejlundervisning, hvis man som ny ønsker lidt hjælp, eller blot vil have lidt erfaring, med en dygtig instruktør ved sin side.

Privat sejlundervisning tilbydes til:

Speedbåd, Motorbåd/Yacht eller Sejlbåd.

Privatundervisningen foregår som udgangspunkt i egen båd. Dog kan Sejlerskolen stille både speedbåd og 42 fods motorbåd til rådighed.

Send os en e-mail hvis i er interesseret i privat sejlundervisning.

Alle instruktører er erfarne sejlere, og har naturligvis alle certifikater der kræves til de fartøjer de fører.

Lidt om en af vores dygtige instruktører:

Henrik startede sin sejladskarriere i en optimistjolle og har siden da sejlet i det meste, der kan flyde. Henrik har undervist i sejlads i 7 år og har gennem tiden undervist mere end 1700 elever i Speedbådcertifikat, Duelighedsbevis, Yachtskipper 3, Yachtskipper 1 og Duelighed i motorpasning.

Henrik er uddannet maskiningeniør fra DTU, så der bliver ikke sprunget over på de tekniske detaljer i stoffet. Henrik er en meget dedikeret underviser, og han lægger stor vægt på at formidle stoffet pædagogisk. Henriks store erfaring på havet gør, at undervisningen ikke blot er teoretisk, men hele tiden kobles til praksis.

Ønsker du at få mere information på engelsk? Feel free to contact us

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.